Workshops og kurser
For det meste laver jeg aktiviteter relaterer sig til skoleverdenen. Det er blevet mit speciale.
Med voksne
Jeg laver inspirationskurser for lærere, pædagoger og studerende. Vi tager udgangspunkt i mine udgivelser og I får ideer til hvordan I kan bruge musikken med børnene i jeres pædagogiske arbejde. Kurserne kan være for lærer uden musikuddannelse eller de veluddannede musiklærere.
Jeg laver flere og flere inspirationsdage på enkelt skoler, hvor jeg kommer ud på skoler og viser alt det gode I kan lave med børnene allerede fra dagen efter. Et kursus hvor børnene er med i del 1 og hvor der er god efterbehandling og inspiration til lærerne bagefter i del 2 .Jeg sørger altid for at I får et godt materiale, værktøjer og en masse aktiviteter, som er lige til at gå i gang med.
Med børn
Jeg bliver ofte booket til workshops og sangdage ude på skolerne sammen med børnene. Se mere på skolenivirkeligheden.dk .
Jeg skræddersyr indholdet så det passer til det I ønsker. Deltagerantallet betyder ikke så meget. Jeg har lavet workshop for en klasse med 8 børn og fællessang med 4000 børn.Jeg går til alle opgaver med samme engagement og formålet er altid at aktivere børnene og gøre dem glade for at synge og udøve musik.
Se video fra fællessang med 3000 børn på Rådhuspladsen i København